KOT-Tilslutning

Sådan får I adgang til systemerne i KOT-Optagelse

Adgang til webservices i KOT-Optagelse sker via integration til grænseflader i KOT-Tilslutning. 

For at få adgang skal it-systemet registreres i KOT-Tilslutning med oplysning om IP-adresser og certifikat samt de institutionsnumre, it-systemet skal understøtte. 

Herefter skal institutionen eller UFS godkende adgang fra it-systemet til webservices på KOT-Tilslutning. 

Når det er sket, kan it-systemet kommunikere sikkert med services på KOT-Optagelse gennem KOT-Tilslutning.

Inden I går i gang

  • Gør jer klart, hvilke services I skal integrere til
  • Find ud af hvilke IP-adresser, der skal kalde KOT-Tilslutnings test- og produktionsmiljø
  • Anskaf MitID Erhverv systemcertifikater, som installeres i systemet, til kommunikationen med KOT-Tilslutning

 

Kontakt supporten for KOT med bestilling om oprettelse af it-systemet: Support til studieadministrative systemer

Henvendelsen skal omfatte oplysninger om:

  • It-systemets navn
  • IP-adresse(r), systemet anvender ved kald til KOT-Tilslutning
  • Certifikatets subject fra det systemcertifikat, der skal anvendes til at kalde webservices i KOT-Tilslutning
  • Institutionsnumre som it-systemet skal understøtte

Dataadgange

Når ovenstående er registreret i KOT-Tilslutning, skal institutionen eller UFS godkende adgangen for systemet til de individuelle services på KOT-Tilslutning.