Afhentningsservice - teknisk vejledning

Fra 2027 udstilles ansøgninger til videregående uddannelser via en ny REST-webservice. Den eksisterende SOAP-webservice til afhentning af ansøgninger udfases i 2026 efter ansøgningsrundens afslutning og vedligeholdes derfor ikke.

Domænebeskrivelse

En ansøger er en borger, som søger en videregående uddannelse på Optagelse.dk.

Ansøgeren opretter en ansøgning til ét specifikt udbud af en uddannelse på ét uddannelsessted. Afhængigt af, hvilket udbud ansøgeren søger, skal der angives hhv. kvote- og uddannelsesspecifikke informationer, som kan være afhængig af dels typen af uddannelse og dels uddannelsesstedets lokale krav.

Til en ansøgning kan en ansøger vedlægge bilag, som ansøger ønsker skal indgå i vurderingen af ansøgningen. En ansøgning, der er godkendt af ansøgeren og rangeret af en institution, vil på et tidspunkt efter fristen 5. juli få tilbagemeldingsdata koblet på sig – både til midtvejshøringen og i forhold til endelig tilbagemelding for årets optagelse. 

image-2025-12-2_15-33-30.png

Endpoints 

Betaversion kan hentes via: 

Miljø

Version

ET (UI)

V.1.1.0.0
Url til User Interface: et-kottil.mitoptag.dk/

ET (REST)

V.1.1.0.0
Endpoint webservice: et-services-kottil.mitoptag.dk

 

Adgang

Webservicen kan anvendes af studieadministrative systemer, som har indgået en aftale med KOT-Tilslutning på vegne af en eller flere institutioner: Læs om adgang til KOT-Tilslutning

I modsætning til den eksisterende webservice, udstilles data i den nye løsning via en REST-webservice. Servicen udstiller endelig version af ansøgninger med tilhørende ansøgerdata og bilag samt tilbagemeldingsdata, når disse foreligger i juli.  

Den nye REST-service bygger videre på strukturen i den eksisterende SOAP-webservice, hvilket betyder, at mange felter og feltværdier fortsat skal understøttes af eksisterende systemer. Dog vil der være nogle ændringer i forhold til den eksisterende webservice. Disse ændringer og eventuelle afvigelser i SOAP feltdefinitioner eller struktur dokumenteres. Se dokumentation af servicens properties for detaljer.

Brug af webservicen

Webservicen består af metoder, der samlet gør det muligt at hente alle ansøgninger på én gang eller at hente ansøgninger, som har ændret sig siden et valgt tidspunkt. Det er forventningen, at der typisk hentes ændringer i daglige/natlige kald kombineret med on demand-kald, når der er behov for at se en specifik ansøgning igennem det studieadministrative system. I juli måned vil være behov for at hente ansøgninger på ny, da ansøgninger vil blive beriget med en TilbagemeldingsDto, der indeholder tilbagemeldingsdata for hhv. midtvejshøringen og den endelige tilbagemelding.  

Betydning af status på ansøgning

Gennemført (1) Ansøgeren har godkend ansøgningen. Den registreres som gennemført.

Ansøgningen er godkendt af ansøger og figurerer som gennemført i både metadata og delta endpoint.

Slettet (99) Ansøgningen er slettet og bliver ikke aktuel igen på et senere tidspunkt. Ansøgningen er nu ikke længere relevant at behandle. Det er derfor ikke længere muligt at hente metadata for ansøgningen.
Ansøgningen bør slettes fra anvendersystemet. 

Mulige statuskoder

200 Succes
400 Request indhold er ikke fyldestgørende
423 SA servicen er låst for afhentning af data midlertidigt