Fra 2027 udstilles ansøgninger til videregående uddannelser via en ny REST-service. Den nye REST-service beskrives i det følgende.
Den eksisterende SOAP-service udfases i 2026 efter ansøgningsrundens afslutning og vedligeholdes derfor ikke.
En ansøger er en borger, som søger en videregående uddannelse på Optagelse.dk.
Ansøgeren opretter en ansøgning til ét specifikt udbud af en uddannelse på ét uddannelsessted. Afhængigt af, hvilket udbud ansøgeren søger, skal der angives hhv. kvote- og uddannelsesspecifikke informationer, som kan være afhængig af dels typen af uddannelse og dels uddannelsesstedets lokale krav.
Til en ansøgning kan en ansøger vedlægge bilag, som ansøger ønsker skal indgå i vurderingen af ansøgningen. En ansøgning, der er gennemført af ansøgeren og rangeret af en institution, vil på et tidspunkt efter fristen 5. juli få tilbagemeldingsdata koblet på sig for midtvejshøringen og endelig tilbagemelding for årets optagelse.

Betaversion kan hentes via:
| Miljø |
Version |
| ET (UI) |
V.1.1.0.0 |
| ET (REST) |
V.1.1.0.0 |
Webservicen kan anvendes af studieadministrative systemer, som har indgået en aftale med KOT-Tilslutning på vegne af en eller flere institutioner: Læs om adgang til KOT-Tilslutning
I modsætning til den eksisterende KOT-Optagelse-service, udstilles data i denne løsning via en REST-service. Servicen udstiller endelig version af ansøgninger med tilhørende ansøgerdata og bilag samt tilbagemeldingsdata, når disse foreligger i juli.
Den eksisterende SOAP-webservice bliver udfaset. Den nye REST-service bygger videre på strukturen i den eksisterende SOAP-service, hvilket betyder, at mange felter og feltværdier fortsat bør kunne understøttes af eksisterende systemer. Der må forventes tilgang af nye felter i kommende versioner. Disse og eventuelle afvigelser i SOAP feltdefinitioner eller struktur dokumenteres. Se dokumentation af servicens properties for detaljer.
Webservicen består af metoder, der samlet gør det muligt at hente alle ansøgninger på én gang eller at hente ansøgninger, som har ændret sig siden et valgt tidspunkt. Det er forventningen, at der typisk hentes ændringer i daglige/natlige kald kombineret med on demand-kald, når der er behov for at se en specifik ansøgning igennem det studieadministrative system. I juli måned vil være behov for at hente ansøgninger på ny, da ansøgninger vil blive beriget med en TilbagemeldingsDto, der indeholder tilbagemeldingsdata for hhv. midtvejshøringen og den endelige tilbagemelding.
| Gennemført (1) | Ansøgeren har godkend ansøgningen. Den registreres som gennemført. |
Ansøgningen er godkendt af ansøger og figurerer som gennemført i både metadata og delta endpoint. |
| Slettet (99) | Ansøgningen er slettet og bliver ikke aktuel igen på et senere tidspunkt. | Ansøgningen er nu ikke længere relevant at behandle. Det er derfor ikke længere muligt at hente metadata for ansøgningen. Ansøgningen bør slettes fra anvendersystemet. |
| 200 | Succes |
| 400 | Request indhold er ikke fyldestgørende |
| 423 | SA servicen er låst for afhentning af data midlertidigt |